Skade i akillessenen

Akillessenen er en kraftig sene, som sidder bag på hælen. Den forbinder lægmuskulaturen med foden og spiller en meget vigtig rolle i afsættet ved gang og løb.

Hovedårsagen til skader:

Traumatisk skade

En traumatisk skade involverer stress eller delvis overrivning af fibrene på grund af en pludselig kraftfuld bevægelse eller et slag direkte mod senen. For eksempel et afsæt ved tennis eller et spark direkte mod akillessenen.

Overbelastningsskade:

En overbelastningsskade involverer en inflammation af senen eller det omkringliggende væv på grund af en ikke tilvænnet eller kraftfuld bevægelse, gentaget mange gange. For eksempel langdistanceløb, en lang vandretur eller aerobics.

Følgende faktorer kan være med til at give dig en overbelastningsskade i akillessenen:

  • Gentagne hop eller lignende aktivitet
  • Dårligt eller slidt fodtøj
  • En pludselig forøgelse af træningsmængden
  • Dårlig ledfunktion i foden
  • Stramme muskler i underbenet

I det tidlige stadie forsvinder smerten ved aktivitet, og er kun tilstede når du er i hvile eller kort efter din aktivitet. Derfor bliver den slags skader ofte overset. Hvis du fortsætter aktiviteten kan det medføre en langvarig overbelastningsskade, som er meget svær at selvbehandle.

Ved en typisk skade i senen vil du opleve følgende:

Traumatisk skade:

Smerte:

  • Når skaden sker, vil du mærke en skarp lokal smerte i akillessenen, efterfulgt af en konstant dump smerte.
  • Når skaden heler, vil den konstante smerte blive periodisk og kun føles når det skadede væv overstrækkes.

Hævelse og farvning:

  • Hævelsen optræder ofte omkring akillessenen kort efter at skaden er sket.
  • Farvning kan måske ses et par dage efter du har fået din skade.

Bevægelse og aktivitet:

De bevægelser, du vil have smerter ved at lave, er:

  • Løfte foden opad
  • Gang
  • Stå på tæer
  • Hoppe, springe og løbe

Overbelastningsskade:

Smerte:

  • I det tidlige stadie er smerten kun tilstede før og efter aktivitet.
  • Fortsat belastning af skaden vil medføre en dump eller stikkende smerte.

Hævelse og aktivitet:

  • En mindre hævelse kan ofte ses, hvis akitiviteten forsættes.

Bevægelse og aktivitet:

  • Der kan opleves nogen stivhed i starten af aktiviteten, efter at du har sovet eller hvilet.
  • Der ses normalt ikke egentlig indskrænket bevægelighed.

Alvorlig skade:

Du har måske en alvorlig skade hvis:

  • Du overhovedet ikke er i stand til at lægge vægt på dit skadede ben, når du en time efter skadestidspunktet forsøger at gå.
  • Du ikke kan sætte hælen i jorden, når du forsøger at gå 48 timer efter at skaden er sket.
  • Du ikke er i stand til at stå på tæer på dit skadede ben 48 timer efter at skaden er sket.
  • Dine smerter bliver værre i løbet af de næste par dage, og hvis du generelt føler dig skidt tilpas.

Hvis et eller flere punkter passer på dig, skal du søge læge. I mellemtiden bør du bruge retningslinierne i "førstehjælp generelt". Hvis ingen af de ovenstående punkter passer på dig, kan du gå videre med selvbehandling.

Selvbehandling:

Dag 1

Det første døgn skal du bruge retningslinierne i "førstehjælp generelt".

Brug en hælforhøjning til at aflaste din akillessene. Der er forskellige måder du kan gøre dette på. Du kan e.v.t. bruge en sko med 2-3 cm hæl, eller lægge et indlæg i en flad sko. Du kan købe et indlæg hos bandagisten, eller lægge et stykke liggeunderlag eller noget foldet stof i din sko.

Dag 2

Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb:

  • Er din smerte periodisk (er den nogle gange væk)?
  • Er din smerte konstant, men mindre end den var i går?
  • Er du istand til at gå korte distancer ved hjælp af en stok?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er din skade i fremgang. Du kan nu gå videre til "Dag 2 til dag 3" i behandlingsprogrammet, som du finder herunder.

Hvis du svarer nej til alle de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i "førstehjælp generelt".


Dag 2 til dag 3:

Bevægelse:

Du må nu begynde at træne din skadede akillessene og gå korte distancer (så langt som din smerter tillader det). Forsøg at gå jævnt og med lige lange skridt. Bevæg din fod langsomt, når du træner. Langsomme bevægelser vil måske give dig ubehag i dit baglår, men du må ikke påføre eller forøge smerte i senen.

Lav øvelsen du kan se på billedet hver 3. time.

Læg eller sæt dig med din fod som på billedet. Bevæg langsomt din fod op og ned så langt som smerten tillader det. Lav denne bevægelse 4 gange.

Efter hvert træningssæt går du til "førstehjælp generelt" og følger retningslinierne der er beskrevet der.


Dag 4:

Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb:

  • Er din smerte periodisk?
  • Er der mindre hævelse og farvning omkring den skadede akillessene?
  • Er der øget bevægelighed i dit ankelled?
  • Er det mere behageligt at gå?

Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål, er din skade i fremgang. Du kan nu gå videre til "Dag 4 til dag 8" i behandlingsprogrammet, som du finder herunder.

Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i "førstehjælp generelt".


Dag 4 til dag 8:

Start her, hvis din skade er mere end 3 dage gammel!

 

Bevægelse:

Forøg gradvist træningen af dín skadede akillessene. Gå jævnt og med lige lange skridt. Lav øvelserne herunder hver 3. time. Under træning skal du lave bevægelsen til du mærker et stræk, men ikke smerte. Hvis du er startet på "dag 1" på denne side, stopper du de første øvelser. Ellers er retningslinierne de samme som ved "dag 2 til dag 3".

Øvelse 1

Stil dig som på billedet med dine fødder parallelle og i skulderbredde. Hold knæene strakte og hælene i gulvet, mens du læner dig fremover, indtil du mærker et let stræk i akillessenenen. Hold strækket i 5 sekunder. Vend derefter tilbage til startpositionen, og gentag bevægelsen 4 gange.

Øvelse 2

Stil dig som på billedet med dine fødder parallelle og i skulderbredde. Hold hælene i gulvet, mens du læner dig fremover til du mærker et let stræk i din akillessene. Hold strækket i 5 sekunder. Vend tilbage til startpositionen og gentag bevægelsen 4 gange.

Efter hvert træningssæt går du til "førstehjælp generelt", og følger retningslinierne, der er beskrevet der.


Dag 9:

Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb:

  • Er din smerte periodisk, og kun mærkbar når du overstrækker din skadede akillessene?
  • Kan du lave øvelserne fra "dag 4 til dag 8" uden besvær?
  • Kan du gå uden at halte?

Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål er din skade i fremgang.

Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i "førstehjælp generelt".


Webmaster | Optimeret til 1024x768 | Annoncering | Tekstredigering