Albuen
består af 3 led, som tillader bøjning og strækning
af armen, samt drejning af underarmen. Musklerne som virker
over fingrene, udspringer lige over albuen.
Hovedårsagen
til skader:
Traumatisk
skade:
En
traumatisk skade i albuen sker for det meste ved et fald eller
et slag direkte på albuen, leddet eller vævet omkring
albuen. I kampsport, som karate eller judo, sker der ofte et
vrid af albuen, som kan medføre skade på albueleddet.
Overbelastningsskade:
Overbelastningsskader
er den største årsag til smerter i albuen, og den
involverer inflammation af sener og muskler omkring albuen p.g.a.
uvant, større og gentaget arbejde. For eksempel ved ketsjersport
eller ved lang tids brug af værktøj. Hvis smerten
føles på ydersiden, kaldes det for en "tennisalbue",
modsat smerte på indersiden, som kaldes en "golfalbue".
Årsager
til at du kan have pådraget dig en overbelastningsskade:
En
pludselig forøgelse af arbejds- eller træningsmængde.
Forkert
teknik ved sport, for eksempel ved en baghånd i tennis.
Dårlig
ledfunktion p.g.a. af en tidligere skade.
Denne
side omhandler selvbehandling ved de mest typiske traumatiske
skader i albuen. Overbelastningskader i albuen er meget svære
at selvbehandle. Hvis du mistænker, at du her fået
en overbelastningsskade i din albue, er det en god ide at søge
hjælp hos en fysioterapeut.
Ved
en typisk skade i dette led vil du opleve følgende:
Traumatisk
skade:
Smerte:
Når
skaden sker, vil du mærke en skarp lokal smerte i albuen,
efterfulgt af en konstant dump smerte.
Når
skaden heler, vil den konstante smerte blive periodisk og
kun føles når det skadede væv overstrækkes.
Hævelse
og farvning:
Hævelsen
ses ofte omkring leddet lige efter at skaden er sket.
Farvning
kan indikere, at du har en mere alvorlig skade.
Bevægelse
og aktivitet:
De
bevægelser, du vil have smerter ved at lave, er:
Fuld
bøjning/strækning af din albue.
Drejning
af dit håndled, så håndfladen vender opad.
Overbelastningsskade:
Smerte:
I
det tidlige stadie vil der være smerter ved aktiviteter,
der involverer løft med mere eller mindre vægt
i hånden.
Fortsat
belastning af skaden vil medføre en konstant dump eller
stikkende smerte, der forværres ved løft eller
greb.
Hævelse
og aktivitet:
Hævelse
kan normalt ikke ses ved denne type skade i albuen.
Bevægelse
og aktivitet:
Normalt
vil der ikke være nogen indskrænkning af albueleddets
bevægelser.
Alvorlig
skade:
Du
har måske en alvorlig skade, hvis:
Du
overhovedet ikke er i stand til at bære nogen vægt
i din hånd på den skadede arm.
Der
er betydelig hævelse omkring albueleddet inden for 5
minutter efter at skaden er sket.
Der
er synlig "deformitet" af dit albueled sammenlignet
med den raske albue.
Du
er følelsesløs og mærker prikken/stikken
i din underarm.
Dine
smerter bliver værre i løbet af de næste
par dage, og hvis du generelt føler dig generelt skidt
tilpas.
Hvis
et eller flere punkter
passer på dig, skal du søge læge. I mellemtiden
bør du bruge retningslinierne i "førstehjælp
generelt". Hvis ingen af de ovenstående punkter
passer på dig kan du gå videre med selvbehandling.
Svar
på følgende spørgsmål, for at finde
ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb:
Er
din smerte periodisk (er den nogle gange væk)?
Er
din smerte konstant, men mindre end den var i går?
Er
der forøget bevægelse over dit albueled?
Hvis
du kan svare ja til et eller flere
af disse spørgsmål, er din skade i fremgang. Du
kan nu gå videre til "Dag 2 til dag 3" i behandlingsprogrammet,
som du finder herunder.
Hvis
du svarer nej til alle
de ovenstående spørgsmål, skal du søge
hjælp fra din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden
skal du følge retningslinierne i "førstehjælp
generelt".
Dag
2 til dag 3:
Bevægelse:
Du
må nu begynde at træne din skadede albue så
meget som dine smerter tillader det. Bevæg din albue langsomt,
når du træner med den. Langsomme bevægelser
vil måske give dig ubehag, men du må ikke påføre
eller forøge smerte i albuen.
Lav
øvelserne, du kan se på billederne, hver 3. time.
Øvelse
1
Stil dig som på billedet. Bøj og stræk forsigtigt
din skadede albue, så langt som det er behageligt. Vend
tilbage til startpositionen og gentag bevægelsen 4 gange.
Øvelse
2
Stil dig som på billedet. Hold din skadede albue ind til
siden. Drej forsigtigt underarmen, så din handflade vender
op mod loftet og derefter ned mod gulvet. Gør dette så
langt som det er behageligt. Vend tilbage til startpositionen
og gentag bevægelsen 4 gange.
Efter
hvert træningssæt går du til "førstehjælp
generelt" og følger retningslinierne, der er
beskrevet der.
Dag
4:
Svar
på følgende spørgsmål for at finde
ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb:
Er
din smerte periodisk?
Er
der forøget bevægelighed over dit albueled?
Er
det mere behageligt at tage tøj på?
Hvis
du kan svare ja til alle
disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du
kan gå videre til "Dag 4 til dag 8" i behandlingsprogrammet,
som du finder herunder.
Hvis
du svarer nej til et eller flere
af de ovenstående spørgsmål, skal du søge
hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden
skal du følge retningslinierne i "førstehjælp
generelt".
Dag
4 til dag 8:
Start
her, hvis din skade er mere end 3 dage gammel!
Bevægelse:
Forøg
gradvist træningen af dín skadede albue. Under
træning skal du lave bevægelsen til du mærker
et stræk, men ikke smerte. Hvis du er startet på
"dag 1" på denne side, stopper du den første
øvelse. Ellers er retningslinierne de samme som ved "dag
2 til dag 3".
Lav
øvelserne, som du kan se på billederne, hver 3.
time.
Øvelse
1
Stil dig som på billedet. Bøj langsomt din skadede
albue indtil du mærker et let stræk i skaden og
hold strækket i 1 sekund. Derefter strækker du langsomt
din albue, indtil du igen mærker et let stræk i
din skade. Dette stræk holder du også i 1 sekund.
Vend tilbage til startpositionen og gentag bevægelsen
4 gange.
Øvelse
2
Stil dig som på billedet, mens du holder din albue ind
til siden. Drej langsomt din underarm, så din håndflade
vender op mod loftet, indtil du mærker et let stræk
i skaden, og hold strækket i 1 sekund. Drej nu den anden
vej så din håndflade vender ned mod gulvet, indtil
du igen mærker et let stræk i din skade. Hold også
dette stræk i 1 sekund. Vend tilbage til startpositionen
og gentag bevægelsen 4 gange.
Efter
hvert træningssæt går du til "førstehjælp
generelt" og følger retningslinierne, der er
beskrevet der.
Dag
9:
Svar
på følgende spørgsmål for at finde
ud af hvor langt du er i dit skadesforløb:
Er
din smerte periodisk og kun mærkbar når du overstrækker
din skadede albue?
Kan
du lave øvelserne fra "dag 4 til dag 8" uden
besvær?
Kan
du tage tøj på uden besvær?
Hvis
du kan svare ja til alle
disse spørgsmål er din skade i fremgang.
Hvis
du svarer nej til et eller flere
af de ovenstående spørgsmål, skal du søge
hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden
skal du følge retningslinierne i "førstehjælp
generelt".