Forebyggelse af skader

De vigtigste elementer i forebyggelse af skader under arbejde, sport eller andre fritidsaktiviteter er:

I form til opgaven

Hvis du analyserer din dagligdag, vil du sikkert finde ud af, at du en stor del af dagen befinder dig i den samme stilling. For eksempel siddende, stående på arbejde, kørende i bil eller siddende foran fjernsynet derhjemme. Disse lange perioder uden bevægelse resulterer i et generelt tab af smidighed, og du kommer hurtigt ud af form. Din krop er efter et stykke tid ikke længere i form til at udføre hårdt arbejde eller sportsaktiviteter, uden at der er en betydelig risiko for skader. Et træningsprogram, der bliver udført jævnligt, vil gøre dig i stand til at udføre mange aktiviteter, uden at du konstant løber risikoen for at blive skadet.


Regelmæssig træning giver dig den nødvendige ballast til at klare de
udfordringer, du udsætter din krop for i dagligdagen.



Op- og nedvarmning

Opvarmning før hårdt arbejde eller sportsaktiviteter giver din krop mulighed for at forberede sig på den aktivitet, du har tænkt dig at lave.

Formålet med opvarmning er at gøre dine led og muskler mere smidige og øge din kropstemperatur til et fornuftigt nivaeu i forhold til den aktivitet du skal i gang med. Begynd med 10 minutter let gang eller løb. Herefter skal du lave ca. 10 minutters strækøvelser. Koncentrer dig især om at strække de muskler du skal til at bruge, og især de, der er ved at komme sig efter en tidligere skade. Når du er færdig med udstrækning, er det en god ide, at bruge 10 minutter på at koncentrere dig om den opgave, du skal til at lave. Meningen med dette er, at du mentalt skal "sætte dig op" til opgaven, så du er forbedredt på aktiviteten både fysisk og mentalt.

Når du er færdig med at lave din aktivitet, er det lige så vigtigt, at du bruger tid på nedvarmning. Dette giver din krop mulighed for at komme sig efter den hårde bealstning, du har udsat den for. Desuden forebygger nedvarmningen stivhed og ømhed i musklerne. Hvis din aktivitet har været meget hård, skal du bruge 5 minutter med langsomt løb eller gang, efterfulgt af 10 minutters strækøvelser. Koncentrer dig især om at få lavet strækøvelser af de muskler og led, du lige har brugt.


Fornuftig op- og nedvarmning, især af tidligere skader, er vigtig for skadesforebyggelsen.


Tilbage til toppen

Vedligeholdelse af smidighed

De strækøvelser, du bruger i dit op- og nedvarmningsprogram, vedligeholder også din generelle smidighed. Aktiviteter som aerobics, ballet, gymnastik, kampsport og yoga involverer effektive strækøvelser for kroppens led og muskler. De fleste sportsaktiviteter arbejder kun med musklerne og begrænser derfor din smidighed på langt sigt. Derfor er det vigtigt, at du, ved siden af disse aktiviteter, laver strækøvelser for at vedligeholde smidigheden.

Arvæv som følge af en tidligere skade har tendens til at krympe. Derfor er det især vigtigt, at du fortsætter med at lave øvelser for at vedligholde smidighed, styrke og funktion.


En skade, der er helet, kræver regelmæssige strækøvelser for at sikre normal bevægelighed.


Tilbage til toppen

Fornuftigt miljø, teknik og udstyr.

At du udfører din aktivitet i et sikkert miljø, med en god teknik og med det rigtige udstyr, forebygger rigtigt mange skader.

Et fornuftigt miljø på arbejdet, derhjemme eller der, hvor du udfører din sportsaktivitet, sikrer dig mod unødig eller skadelig stress på kroppen. For eksempel er det vigtigt, at det bord du arbejder ved, har den rigtige højde, så du ikke slider unødigt på ryg, skuldre og arme.

God teknik og fornuftigt lagte pauser gør dig i stand til at udføre aktiviteten over længere tid, uden at stresse kroppen unødigt. For eksempel er det fornuftigt, at du holder 10 sekunders pauser hvert 5 minut, når du foreksempel klipper hæk eller beskærer roser, da du derved mindsker risikoen for at pådrage dig en overbelastningsskade.

Det rigtige udstyr vil også mindske risikoen for skader. Det er vigtigt, at du har de rigtige sko på, når du dyrker aerobics eller løber langt. Når du for eksempel spiller fodbold, skal du have benskinner på, da risikoen for en alvorlig skade ellers øges.


Et sikkert og fornuftigt miljø, med brug af det korrekte udstyr og teknik,
mindsker skadesrisikoen betydeligt.


Tilbage til toppen

 


Webmaster | Optimeret til 1024x768 | Annoncering | Tekstredigering