Nakken
er opbygget på stort set samme måde som lænden.
Den består af 7 hvirvler og discusskiver mellem hvirvlerne.
Nakkens muskler og sener er talrige, da der i nakken er et
langt større krav om koordination end der er i lænden.
Dette gør det svært at behandle nakken selv,
da der er mange flere bevægelser at tage hensyn til.
Hovedårsagen
til smerter i nakken.
Det
er ofte discusskiverne mellem hvirvlerne, der er årsag til
smerter i nakken. Dette skyldes discusskivernes opbygning/placering
og den belastning de udsættes for i det daglige.
Discus
er opbygget af en hård ring med en blød kerne i midten. Opbygningen
betyder, at den er meget påvirkelig overfor tryk, da den bløde
kerne kan forskyde sig indenfor ringen. Dette gør nakken meget
fleksibel og giver den en stødabsorberende funktion. Nakkesmerter
opstår ofte, hvis den bløde kerne presses tilstrækkeligt langt
væk fra midten. Den bløde kerne kan presses i alle
retninger, men oftest presses den bagud, fordi vi bøjer os
meget forover, f.eks. i forbindelse med løft, og sidder ned
en stor del af dagen. Mange gange i en hængende holdning med
hovedet skudt fremad.
Traumatiske
skader.
Traumatiske
skader i nakken kan ske ved en egentlig ulykke,
så som fald på nakken, slag direkte mod nakken eller ved meget
tunge løft. De fleste nakkeproblemer/hold i nakken osv. kan
opfattes som traumatiske skader, men har i de fleste tilfælde
et overbelastningsforløb forud for skaden, som er beskrevet
herefter.
Piskesmæld/whiplash
Ved påkørsel bagfra kan der også ske en
skade på nakken. Dette er i populær tale benævnt
"piskesmæld" eller "whiplash". En
meget smertepræget tilstand, som nogen gange har mange
forskellige symptomer. Skaden kan i første omgang betragtes
som en kraftig forstuvning af nakkens strukturer og derfor
er der mange ting, du selv kan gøre for at opnå
så god en heling af skaden som muligt. Det kan dog være
nødvendigt med assistance fra læge eller fysioterapeut,
da det kan være meget svært at overskue, hvor
meget man selv må arbejde med skaden. Jeg vil derfor
råde dig til hurtigst muligt at kontakte din læge
eller fysioterapeut.
Indtil
du kan komme i kontakt med din læge eller fysioterapeut,
vil det være en rigtig god ide, at lave så meget
selvbehandling som det er muligt. Læs
her og vær helt sikker på at du har forstået
retningslinierne for selvbehandling af nakken inden du går
igang.
Overbelastningsskader
De
primære årsager til nakkesmerter er:
For dårlig hængende holdning, især den siddende holdning.
Mange
uhensigtsmæssige og tunge løft.
Manglende bevægelse af nakken.
Dårlig
liggestillng med nakken i en uhensigtsmæssig stilling.
Ved
en typisk skade i nakken vil du kunne opleve:
Smerter i nakken.
Smerter i nakken med samtidige smerter i en eller begge
sider af skulderåget.
Smerter
i nakken med samtidige smerter i en eller begge overarme.
Smerter
i nakken, smerter i en eller begge arme, evt. med prikken
og stikken i hænderne.
Smerter
i en eller begge arme kan godt forekomme uden smerter
i nakken.
Alvorlig
skade:
Du
har måske en alvorlig skade, hvis:
Du
mister kontrollen over dine ben. Dvs. at du føler
at dine ben forsvinder under dig eller du går og
falder.
Dit
hoved sidder "skævt", når du ser
dig selv i spejlet og hvis du ikke selv er i stand til
selv at rette det op uden at dine smerter forværres
betydeligt.
Dine
smerter er efter 24-48 timer ikke blevet mindre og evt.
er flyttet længere ned i din/dine arme.
Du
har kraftige smerter og du ikke kan finde hvile eller
aflaste dig selv på nogen måde.
Hvis
et eller flere
af de ovenstående punkter passer på dig, skal
du søge læge. I mellemtiden skal du aflaste
dig selv så meget som det er muligt og holde dig væk
fra de ting, der forværrer dine smerter, og især
fra de ting, der får din smerte til at flytte sig
væk fra nakken. Hvis ingen af de ovenstående
punkter passer på dig, kan du gå videre med
selvbehandling.
Selvbehandling:
Dag
1:
Følgende
må gerne ske,
når du begynder på selvbehandling og er et "grønt
lys" for at du skal fortsætte:
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver færre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver mindre, men smerterne i
din nakke bliver værre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre, men lige efter
du har lavet øvelserne er de markant mindre.
Følgende
må
ikke ske når du laver selvbehandling
af din nakke og er "røde
lys". Røde lys betyder at du skal standse
selvbehandlingen og kontakte din læge.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre, mens smerterne
i din nakke bliver mindre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre, mens din nakke
er blevet smertefri bagefter og du kan svare ja til nogle
af punkterne ovenover omkring "alvorlig skade".
Følg
disse retningsliner meget nøjagtigt når du
laver øvelserne herunder, for at finde ud af, om
du selv kan behandle dig ud af dit nakkeproblem.
Som
før nævnt er nakken vanskelig at lave selvbehandling
på. Derfor er det meget vigtigt, at du er opmærksom
på at de "rigtige" ting sker under behandlingen.
Dette er kun et forslag til, hvordan du kan hjælpe
dig selv ved et typisk nakkeproblem. Hvis dit nakkeproblem
er mere kompliceret end det er beskrevet her, og du ikke
mærker nogen fremgang, skal du indstille øvelserne
og kontakte din læge og en fysioterapeut med Cert.
MDT eksamen med henblik på en nærmere undersøgelse.
Øvelse
1
Læg
dig som på billedet. Læg med hovedet så
lavt som du kan, uden at provokere dine smerter. Den eneste
måde du kan aflaste din nakke på er ved at lægge
dig ned på denne måde. Hold øje med "røde"
og "grønne"
lys, mens du laver øvelsen og indstil øvelserne
med det samme hvis du oplever et "rødt"
lys.
Oplever
du, at symptomerne gør det "rigtige", går
du videre til næste øvelse.
Hvis
symptomerne ikke gør det "rigtige", skal
du kontakte din læge hurtigst muligt.
Øvelse
2
Læg
dig som på billedet. Det vil måske i første
omgang være ubehageligt at fjerne puden, men bliv
liggende i denne stilling i 2-3 minutter. Hvis smerterner
gør det rigtige, bliver du liggende sådan 10
- 15 minutter. Hold
øje med "røde"
og "grønne"
lys, mens du laver øvelsen og indstil øvelserne
med det samme hvis du oplever et "rødt"
lys.
Oplever
du, at symptomerne gør det "rigtige", går
du videre til næste øvelse.
Hvis
symptomerne ikke gør det "rigtige", går
du tilbage til øvelsen før denne og prøver
denne øvelse igen om nogle timer.
Læg
dig som på billedet. Læg puden, så der
er "hul" under nakken. Pres langsomt og forsigtigt
nakken ned mod underlaget. Dine fingre bruger du ikke til
at presse med, men kun til guide bevægelsen med. Hold
øje med "røde"
og "grønne"
lys, mens du laver øvelsen og indstil øvelserne
med det samme hvis du oplever et "rødt"
lys.
Oplever
du, at symptomerne gør det "rigtige", går
du videre til næste øvelse.
Hvis
symptomerne ikke gør det "rigtige", går
du tilbage til øvelsen før denne og prøver
denne øvelse igen om nogle timer.
Sæt
dig som på billedet. Det er meget vigtigt, at du sidder
med en god holdning. Placer evt. en pude eller et sammenrullet
håndklæde i din lænd. Hvis du ikke sidder
med en god holdning, vil øvelserne gøre det
værre i de fleste tilfælde. Brug kun din hånd
til guide med. Søg for at dit hoved ikke vipper bagover.
Hold øje med "røde"
og "grønne"
lys, mens du laver øvelsen og indstil øvelserne
med det samme hvis du oplever et "rødt"
lys.
Oplever
du, at symptomerne gør det "rigtige", fortsætter
du med at lave denne øvelse indtil dine symptomer
er væk. Brug øvelsen jævnligt.
Hvis
symptomerne ikke gør det "rigtige", går
du tilbage til øvelsen før denne og prøver
denne øvelse igen om nogle timer.
Øvelse
5
Sæt
dig som på billedet. Det er meget vigtigt, at du sidder
med en god holdning. Placer evt. en pude eller et sammenrullet
håndklæde i din lænd. Hvis du ikke sidder
med en god holdning, vil øvelser gøre det
værre i de fleste tilfælde. Øvelsen er
en udbygning af den foregående øvelse. Søg
for at du er helt "i bund" med den første
del af øvelsen, inden du lægger hovedet bagover.
Hold øje med "røde"
og "grønne"
lys, mens du laver øvelsen og indstil øvelserne
med det samme hvis du oplever et "rødt"
lys.
Oplever
du, at symptomerne gør det "rigtige", fortsætter
du med at lave denne øvelse indtil dine symptomer
er væk. Brug øvelsen jævnligt.
Hvis
symptomerne ikke gør det "rigtige", går
du tilbage til øvelsen før denne og prøver
denne øvelse igen om nogle timer.
Det
er meget vigtigt, at du ikke forværrer dine symptomer
ved at gøre det forkerte, mens du ikke laver dine
øvelser. Søg for vedligeholde en god holdning
hele tiden. Du skal bruge de samme retningslinier, som du
skal bruge når du laver øvelserne.
Herunder
kan du se nogle situationer, som typisk vil forværre
dine symptomer, hvis du ikke søger for at holde din
nakke ret. Sammenlign billederne med dem, du så øverst
på denne side, og ret din ligge og siddestilling ind
efter det.
Dette
er kun et forslag til hvordan du kan hjælpe dig selv
ved et typisk nakkeproblem. Hvis dit nakkeproblem er mere
kompliceret end det er beskrevet her, og du ikke mærker
nogen fremgang, skal du indstille øvelserne og kontakte
din læge og en fysioterapeut med MDT eksamen
med henblik på en nærmere undersøgelse.
Klik her
for at finde en fysioterapeut med en MDT eksamen nær
din bopæl.