|
Metoderne
til at variere sin træning er uendelige og det er faktisk
kun fantasien,
der sætter grænser. Før du kaster
dig ud i de store eksperimenter er det vigtigt, at din form
er god nok til det. Eksperimenterne vil i de fleste tilfælde
indeholde en tempoforøgelse og hvis du har holdt pause
fra træningen inden du øger tempoet, vil risikoen
for overbelastningsskader være betydelig. Når du
øger tempoet vil belastningen på dine led og muskler
stige, så derfor er det meget vigtigt, at du hører
efter hvad din krop fortæller dig, når du i din
løbetræning begynder at gå efter verdensrekorder.
Når
du har løbet et stykke tid på den samme rute i det
samme tempo, vil effekten af træningen også gradvist
blive mindre, da din krop rimeligt hurtigt vil vænne sig
til den belastning, den udsættes for. Dette er også
et fornuftigt argument for at variere tempo og distance hen ad
vejen, så du er sikker på, at du får noget ud
af din træning.
Fartleg
Den mest simple intervalmetode er "fartleg". Du gør
helt simpelt det, at du løber din vanlige rute, men udvælger
dig 3-5 punkter på ruten, eksempelvis lygtepæle,
som du bruger til at lave tempoforøgelser fra. Det højere
tempo holder du så i 2-3 minutter eller så længe
som det er muligt. Du kan også bestemme dig for, at du
vil løbe hurtigere hver gang du løber op ad en
bakke eller hver gang du runder nogle bestemte hjørner
på din rute.
Begynd med øge tempoet moderat indtil du finder et passende
tempo, som du kan holde i 2-3 minutter. Formålet med tempoforøgelserne
er i første omgang at presse din krops iltsystem til
at arbejde hårdere. Derved opnår du, at dit iltsystem
igen begynder at forbedre sig, som den gjorde da du begyndte
på din træning.
Dine muskler vil også have gavn at temposkiftene. Du vil
sikkert opleve, at du igen bliver lidt øm dagen efter
træningen, og det fortæller dig, at du har udsat
din krop for en belastning den ikke er vant til. Det er denne
uvante belastning, der giver dig forbedringen. Kroppen vil i
dagene efter træningen genopbygge sig og det til et niveau,
der er højere end det du var på før intervaltræningen.
Det er vigtigt at give kroppen ro til at genopbygge, så
du må ikke lave intervaltræning hver eneste gang
du er afsted. Hvis du løber 3 gange om ugen, vil det
være fornuftigt at du kun leger med tempoet den ene gang.
Hvis du laver intervaltræning hver gang du er afsted,
vil du meget nemt komme til at overbelaste din krop og du vil
udsætte dig selv for en større risko for skader
og din fremgang vil sikkert også udeblive.
Intervaltræning
Når du har lavet "fartleg" i et stykke tid kan
du gå igang med at lave egentlig intervaltræning.
Princippet er det samme som ved fartleg, men du skal lave lidt
mere planlægning og du skal have et stopur med på
din tur. Find en strækning som du kan bruge til at løbe
intervaller på. Det er en fordel, at du kender længden
af denne strækning, da du skal udregne hvor hurtigt du
skal løbe.
Først skal du finde ud af, hvor hurtigt du plejer at
løbe. Mål din rute op og tag tid på dine
løbeture over en periode på 4-5 gange. Når
du har en rimeligt gennemsnit, kan du nemt regne dit "kilometertid"
ud. Denne kilometertid skal du bruge, når du planlægger
hvilket tempo du skal løbe dine intervaller i.
Herunder kan du se en tabel, der viser kilometertider udfra
tider på 5 km.:
| Tabel
1 |
Tid
på 5 km.
|
kilometertid
|
| |
40
min.
|
8,00
|
| |
35
min.
|
7,00
|
| |
33
min.
|
6,36
|
| |
30
min.
|
6,00
|
| |
28
min.
|
5,36
|
| |
25
min.
|
5,00
|
|
23
min.
|
4,36
|
|
20
min.
|
4,00
|
For
at gøre det så nemt for dig som muligt, er det
en god ide at finde en strækning der er 1000 meter lang,
da det vil gøre udregningen lettere. Et fornuftigt begyndelsestempo
vil sikkert ligge omkring 10% hutigere end din kilometertid.
Det vil betyde, at din puls i en periode vil være noget
højere end normalt og derved har du opnået at presse
din krop til en yderligere forbedring.
Begynd altid din intervaltræning med at løbe 10
minutters opvarmning. Du kan ikke starte i det høje tempo
første gang, da dit iltsystem slet ikke er klar til det
og risikoen for skader på kolde muskler er også
betydeligt større.
Det siger næsten sig selv, at der skal være pauser
mellem intervallerne. 1-3 minutter burde være nok til
at du kan få pulsen ned på fornuftigt niveau, så
du er i stand til at løbe en strækning mere med
den 10% højere hastighed. Begynd med at løbe strækningen
2-3 gange og hold 3 minutters pause mellem hvert interval. Efterhånden
som du bliver bedre, kan du øge antallet af intervaller
og skære ned på pausen imellem intervallerne.
Herunder
kan de se en tabel der viser tider på 1000 meter beregnet
ud fra din "kilomertertid":
| Tabel
2 |
kilometertid
|
110%
|
120%
|
| |
8,00
|
7,12
|
6,24
|
| |
7,00
|
6,18
|
5,36
|
| |
6,36
|
5,56
|
5,17
|
| |
6,00
|
5,24
|
4,48
|
| |
5,36
|
5,03
|
4,29
|
| |
5,00
|
4,30
|
4,00
|
|
4,36
|
4,08
|
3,40
|
|
4,00
|
3,36
|
3,12
|
Slut
altid din intervaltræning med at "løbe af".
Løb 5-10 minutter i et langsomt tempo, så din krop
kan få lov til at lande igen.
Efter at du har jogget stille og roligt i 10 minutter er det
en god ide at bruge lidt ekstra tid på udstrækning.
Dine muskler har været på hårdere arbejde
end du plejer at udsætte dem for. Derfor er der også
ophobet flere affaldstoffer i dem og udstrækningen vil
hjælpe musklerne med at transportere affaldstofferne væk.
Du vil også kunne undgå, at dine muskler straffer
dig dagen efter en omgang intervaltræning.
 |
En
anden variationsmulighed er, at du tager 120% tiderne
og halverer dem og så kun løber 500 meter
efter samme model, som er beskrevet herover.
Som
sagt er det kun din fantasi, der sætter grænser
for hvordan du kan variere intervallerne, men brug altid
din "kilomertertid" til at beregne hvor hutigt
du skal løbe på den strækning du har
valgt.
God
fornøjelse med intervaltræningen og husk
at lytte til din krop og accepter det, hvis den beder
dig om at holde igen med det højere tempo.
|
|