Whiplash
eller piskesmæld er en tilstand, der oftest opstår
ved biluheld, hvor man påkøres bagfra. Et whiplash
er en kraftig påvirkning af led, muskler og ledbånd
i nakken.
Nogle
af symptomerne findes der på nuværende tidspunkt
ikke en videnskabelig forklaring på (red.), men en del
af de smerter/symptomer, der føles i og omkring nakken
kort efter skaden er sket, kan godt forklares. Det er de samme
smerter, der opstår ved en forstuvning af et fodled eller
et knæ og de skal behandles efter samme retningslinier
de første 10-14 dage.
Retningslinierne
er beskrevet på netfyssen.dk, men en direkte skade på
nakken kan være svær at selvbehandle. Derfor:
Hvis du ikke kan opnå kontrol over dine smerter/symptomer,
skal du opsøge hjælp hos din læge eller fysioterapeut.
Som
før nævnt kan du opleve mange forskellige symptomer
af mere eller mindre diffus karakter. Behandlingen er beskrevet
i forhold til de mest håndterbare symptomer, som ligner
dem, du kan opleve ved et almindeligt "hold i nakken".
Behandlingen er stort set den samme, men der skal tages mere
hensyn til symptomerne på grund af den akutte skade.
Ved
en typisk skade i nakken vil du kunne opleve:
Smerter
i nakken.
Smerter i nakken med samtidige smerter i en eller begge sider
af skulderåget.
Smerter
i nakken med samtidige smerter i en eller begge overarme.
Smerter
i nakken, smerter i en eller begge arme, evt. med prikken
og stikken i hænderne.
Smerter
i en eller begge arme kan godt forekomme uden smerter i nakken.
Alvorlig
skade:
Du
har måske en alvorlig skade, hvis:
Du
mister kontrollen over dine ben. Dvs. at du føler at
dine ben forsvinder under dig eller du går og falder.
Dit
hoved sidder "skævt", når du ser dig
selv i spejlet, og hvis du ikke selv er i stand til at rette
det op uden at forværre smerterne betydeligt.
Dine
smerter efter 24-48 timer ikke er blevet mindre og evt. er
flyttet længere ned i din/dine arme.
Du
har kraftige smerter og du ikke kan finde hvile eller aflaste
dig selv på nogen måde.
Hvis
et eller flere af
de ovenstående punkter passer på dig, skal du søge
læge. I mellemtiden skal du aflaste dig selv så
meget som det er muligt og holde dig væk fra de ting,
der forværrer dine smerter, og især fra de ting,
der får din smerte til at flytte sig væk fra nakken.
Hvis ingen af de ovenstående punkter passer på dig,
kan du gå videre med selvbehandling.
Selvbehandling:
Dag
1:
Følgende
må gerne ske,
når du begynder på selvbehandling og er et "grønt
lys" for at du skal fortsætte:
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver færre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver mindre, men smerterne i din
nakke bliver værre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre, men lige efter
du har lavet øvelserne er de markant mindre.
Symptomerne
i din nakke bliver værre, men lige efter du har lavet
din øvelse, har du betydeligt færre smerter og
større bevægelighed.
Følgende
må ikke ske
når du selvbehandler nakken og er "røde
lys". Røde lys betyder, at du skal indstille
selvbehandlingen og kontakte din læge.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre, mens smerterne
i din nakke bliver mindre.
Symptomerne
i din arm eller skulder bliver værre, mens din nakke
er blevet smertefri bagefter og du kan svare ja til nogle
af punkterne ovenover omkring "alvorlig skade".
Følg
disse retningsliner meget nøjagtigt når du laver
øvelserne herunder, for at finde ud af, om du selv kan
behandle dig ud af dit nakkeproblem.
Øvelse
1
Læg
dig som på billedet. Lig med hovedet så lavt som
du kan, uden at provokere dine smerter. Den eneste måde
du kan aflaste din nakke på er ved at lægge dig
ned på denne måde. Hold øje med "røde"
og "grønne"
lys, mens du laver øvelsen, og indstil øvelserne
med det samme, hvis du oplever et "rødt"
lys.
Da
der er opstået en akut skade i din nakke, vil det være
en god ide at behandle den som du skulle gøre ved lignende
skader i andre led og muskler. Brug is i nakken efter de samme
retningslinier som beskrevet i førstehjælp
generelt. Læg dig så fladt du kan, så
du ikke provokerer yderligere skade i nakken.
Hvis
symptomerne ikke gør det "rigtige", skal du
kontakte din læge eller fysioterapeut hurtigst muligt.
Når
du efter 10-14 dage - eller før - har fået styr
på dine symptomer, kan du gå tilbage til førstehjælp
til nakken, og følge de retningslinier, der er
beskrevet der. Start ved "øvelse 2" og hold
øje med om dine symptomer gør det rigtige.
Der
er nogle øvelser og stillinger, som det i det fleste
tilfælde vil være fornuftigt at undgå:
Alle
disse øvelser/stillinger involverer foroverbøjning
af nakken og i de fleste tilfælde vil en foroverbøjning
forværre symptomerne. Ret dine stillinger/bevægelser
ind efter din symptomrespons og sørg for at vedligeholde
en god holdning hele tiden mens din nakkeskade heler.
Holdning:
Som beskrevet under selvbehandling til nakken, er det vigtigt
at vedligeholde en god holdning under hele behandlingsforløbet,
men ved akut whiplashskade er det endnu mere vigtigt. Hvis din
skade får lov til at hele i en dårlig holdning kan
det give dig store problemer med at rette dig op efter endt
opheling. Sørg derfor for at opretholde en god holdning,
som det er vist på billederne herover.
Halskrave:
I
nogle tilfælde vil du få udleveret en blød
halskrave fra skadestuen. Kraven kan være en god
hjælp til at aflaste de forstuvede strukturer i
nakken, men du må ikke bruge den for længe,
da du meget hurtigt vil miste muskelstyrke og koordination
af musklerne i nakken.
De
fleste anbefalinger går i øjeblikket på,
at du kun skal bruge den i 10-14 dage.
Brug
kun kraven, hvis det ikke er muligt for dig at lægge
dig ned for at aflaste nakken.
Disse
retningslinier er kun forslag til, hvordan du skal lave selvbehandling
ved en whiplashskade. Som ved alle andre skader kan det være
meget svært at give præcise og dog generelle retningslinier
for skadesbehandling. Hvis du bruger din sunde fornuft og de
retningslinier der er beskrevet her, skulle du kunne behandle
dig selv. Husk, at det ikke kun er mens du laver dine øvelser
at du skal bruge retningslinierne, men også imellem dem.
Hvis
dine symptomer ikke opfører sig som det er beskrevet
her skal du med det samme søge hjælp hos din læge
eller fysioterapeut. Hvis du har spørgsmål til
den behandling, du udfører, er du velkommen til at skrive
dem i netfyssen.dk´s
forum.